Hvor ofte skal der gøres rent på arbejdspladsen?

Skal I have et forslag til frekvens for netop jeres lokaler, kan vi kigge forbi og give et bud sammen med et tilbud på erhvervsrengøring.

Kort fortalt

• Der er ingen lovbestemt rengøringsfrekvens for almindelige arbejdspladser. Behovet afgøres af brugen.
• Toiletter og køkken driver behovet mest. Kontorarealet gør det sjældent.
• Antal medarbejdere, kundebesøg og sæson er de tre forhold, der bør ændre jeres frekvens.
• Start med et niveau, kør det tre måneder, og justér derefter. Det er bedre end at fastlægge alt fra dag ét.
• Det er billigere at hæve frekvensen ét sted end at hæve den overalt.

Siger reglerne noget om, hvor ofte der skal gøres rent?

Reglerne stiller krav til, at arbejdsstedet vedligeholdes og kan rengøres forsvarligt, men de fastsætter ikke en frekvens.

Arbejdsmiljøreglerne om faste arbejdssteders indretning stiller en række krav til lokalerne. Arbejdsgiveren skal sørge for vedligeholdelse af bygning og inventar, gulve skal være skridsikre, og overflader på gulve, vægge og lofter skal være egnede til at blive rengjort effektivt og forsvarligt. Området er uddybet i Arbejdstilsynets vejledninger om rengøring og vedligeholdelse (BFA, arbejdsstedets indretning).

Men ingen af reglerne siger “to gange om ugen”. Det er op til jer at fastsætte, hvad der skal til, for at lokalerne er rene og forsvarlige at opholde sig i.

Undtagelsen er brancher med særlige hygiejnekrav, altså fødevarevirksomheder, klinikker og plejeområdet, hvor der gælder egne regler, og hvor rengøringen skal kunne dokumenteres. Har I den type krav, er frekvensen ikke længere et frit valg, og den skal aftales særskilt med leverandøren.

Et konkret udgangspunkt pr. lokaletype

Toiletter og køkken driver behovet. Kontorarealet gør det sjældent.

Det er den vigtigste erkendelse, når man skal lægge en rengøringsplan. Et kontorlokale, hvor folk sidder stille ved en skærm, bliver ikke synderligt beskidt af at blive brugt. Et toilet gør. Derfor giver det sjældent mening at køre samme frekvens i hele bygningen.

Efter 30 år i branchen er det her, vi typisk anbefaler at starte:

Tabellen er et udgangspunkt, ikke en facitliste. En virksomhed med 12 medarbejdere og en med 120 har vidt forskellige behov i præcis de samme lokaler.

De tre forhold, der bør ændre jeres frekvens

Antal mennesker, kundebesøg og årstid, i den rækkefølge.

Antal medarbejdere pr. kvadratmeter. Det er mennesker, der gør lokaler beskidte, ikke kvadratmeter. Fordobler I antallet af medarbejdere i de samme lokaler, skal frekvensen typisk op, selv om arealet er uændret. Det gælder især toiletter og køkken, hvor belastningen stiger direkte med antallet af brugere.

Om I har kundebesøg. Har I mennesker udefra i huset, ændrer regnestykket sig. Så er rengøring ikke kun hygiejne, men også indtryk, og indtrykket skabes tre steder: indgangen, mødelokalet og toilettet. Mange virksomheder bruger deres rengøringsbudget jævnt fordelt over hele bygningen, når de i stedet burde koncentrere det om de tre rum, gæsterne rent faktisk ser.

Årstiden. Fra oktober til marts bæres der markant mere snavs, vand og salt ind i bygningen. Samtidig er det den periode, hvor sygdom spreder sig på arbejdspladser. Mange af vores kunder kører derfor en højere frekvens i vinterhalvåret på indgangsarealer og kontaktflader og skruer ned igen om sommeren. Det er som regel billigere end at hæve niveauet permanent.

Sådan finder I det rigtige niveau

Start med et niveau, kør det i tre måneder, og justér derefter. Det er hurtigere end at forsøge at regne sig frem til det perfekte udgangspunkt.

1. Læg ud med tabellen ovenfor som grundplan, tilpasset jeres antal medarbejdere.
2. Udpeg én ansvarlig hos jer. Rengøring, der ikke har en fast kontaktperson, bliver aldrig justeret. Utilfredsheden samler sig bare, indtil nogen siger op.
3. Notér, hvad der halter. Ikke en generel fornemmelse af, at “der er ikke rent nok”, men konkret: hvilket rum, hvilken ugedag, hvad præcist.
4. Tag en snak efter tre måneder. Nu ved I, hvor der skal skrues op, og lige så vigtigt, hvor der kan skrues ned.

Punkt fire bliver ofte glemt. De fleste justeringer af en rengøringsaftale går kun én vej, men i praksis er der næsten altid et lokale, der får mere, end det har brug for. Det er dér, pengene til at hæve frekvensen et andet sted kommer fra.

Hvad koster det at gå fra to til tre dage?

Mindre, end de fleste tror, fordi opstart og transport allerede er betalt.

Når en leverandør allerede kommer i huset, ligger en stor del af omkostningen fast: kørsel, opstart, medbragt materiel og planlægning. Den ekstra dag koster derfor primært den tid, der bruges på selve opgaven, ikke hele apparatet omkring den.

Det er også grunden til, at det sjældent kan betale sig at skære en fast aftale ned til én dag om ugen. Så betaler I stadig for at få nogen ud af døren, men får kun lidt rengøring for det. To til tre dage er for de fleste virksomheder det punkt, hvor forholdet mellem pris og udbytte er bedst.

Vil I vide, hvad jeres nuværende frekvens reelt koster jer, så bed om et tilbud, der viser timeforbrug pr. uge og frekvens pr. lokaletype. Så kan I se præcis, hvad en ekstra dag koster, og hvad en dag mindre ville spare. Vi laver altid vores tilbud på fast erhvervsrengøring på den form.

Hvor vi dækker

Vi løser erhvervsrengøring på Fyn samt i Midt- og Østjylland, og vi kommer gerne forbi og giver et forslag til frekvens, før I beslutter jer.

Aarhus og omegn: Brabrand, Hasselager, Højbjerg, Skejby, Skødstrup og Tilst.

Østjylland: Horsens og Skanderborg.

Trekantområdet: Fredericia, Kolding og Vejle.

Fyn: Middelfart.

Ligger jeres virksomhed uden for de nævnte byer, men inden for området, så ring alligevel. Vi kører også til adresser, der ikke har deres egen side.

Kontakt JA Erhvervsrengøring

Med over 30 års erfaring leverer vi dokumenteret erhvervsrengøring med de samme medarbejdere hos jer hver gang.

• Telefon: 27 83 07 00
• Område: Fyn, Midt- og Østjylland